Vil du i praktik hos Spudo i Aalborg?3 min read

Praktikforløb foråret 2020
Hos Spudo.com arbejder vi med holisme, som et af vores kernebegreber. Det betyder f.eks. at, når vi arbejder med SEO, så arbejder vi med hele pakken. Når vi arbejder med sociale medier, bekymrer vi os ikke blot om brugernes og annoncernes ageren over de sociale medier, men også i den virkelige verden.
Spudo er et lille dedikeret affiliate netværk-firma fra Aalborg, med hele verden som legeplads. I det daglige arbejder vi med lead-generering, SEO, Affiliate marketing og Sociale medier blandt andet. Vi arbejder indenfor iGaming branchen, og vi ved, at vi er en virksomhed, der altid er tvunget til at være opdateret på den nyeste viden i vores arbejdsområder.
Vi søger derfor en en praktikant med opstart fra foråret 2020. Herunder kan du læse lidt om hvad vi forventer af dig, hvilke arbejdsområder du kommer til at varetage samt hvad du kan forvente at få ud af dit forløb
Af dig som ansøger, forventer vi:
- Lyst til, ikke blot at lære, men også bidrage med din studiefaglige viden i det daglige arbejde, såvel som under workshops.
- Struktur og evne til at planlægge og skematisere arbejdsopgaver.
- En initiativrig tilgang til hverdagen. Vi er sjældent bange for at udfordre hinanden på vores arbejdsplads, og nye gode ideer flyver lystigt rundt i vores skype-chat.
- Grundighed som en prioritet, uanset om det kommer til korrekturlæsning, analysearbejde eller præsentation af ideer.
Hos Spudo vil du både komme til at arbejde med grafisk materiale og SEO. De fleste af dine arbejdsområder vil ligge indenfor:
- Tekstforfatning af artikler til nyhedsmedier
- Forfatning af anmeldelser og nyhedsartikler til vores egne SEO sites. Dette kunne eksempelvis være casinoerdanmark.dk eller betkingcompare.co.uk
- Analysearbejde i from af keyword-analyser, link-building strategi og onpage-SEO.
Når vi siger, vi arbejder med holisme, vægter vi det også højt hos vores kommende praktikant, at du har evnen “til at se tingene fra det store perspektiv”. Overblik og synergi i vores arbejde er essentielt, for at vi, og vores kunder får den bedste kvalitet.
Kan du finde dig selv i ovenstående, garanterer vi også følgende når dit ophold er endt:
- At du står med en ny, meget praksisnær viden. Ikke blot om hvordan en moderne digital virksomhed fungerer i hverdagen, men også i forhold til den form for markedsføring, du kommer til at arbejde med.
- At du står med en følelse af, at kunne noget nyt i praksis. Vi sætter dig ikke bare til at skrive artikler, vi tager dig også med i analysearbejdet og strategierne bagved alt, hvad vi laver.
- At du kan se tilbage på en løbende refleksion, du nedfælder i dit eget lille “Spudo-portfolio”. Til dette bliver du hjulpet på vej, af vores løbende workshops, hvor vi hele tiden samler op på, hvad du lærer, og hvordan vi kan fortsætte udviklingen.
Tilbage er blot at fortælle, du selvfølgelig selv kan have indvirkning på dine kontortider, sådan du også kan tage hensyn til studiet – og at vores kantine er i høj kurs på markedet.
Praktikforløbet er ulønnet.
Du søger stillingen via mail: jonas@spudo.com