Vilkår og betingelser
Vilkår og betingelser for partnere
Vilkårene gælder for alle partnere, der markedsfører annoncørers produkter og tjenester gennem Spudos platform. De er underlagt dansk ret.
Senest opdateret 6. oktober 2026
- Kun for virksomhederPartnere skal være en virksomhed, forening eller anden juridisk enhed med ejere over 18 år.
- Månedlig afregningKommission afregnes månedligt og betales netto 15 dage via bankoverførsel i EUR.
- Minimum 500 EUROptjent kommission under 500 EUR overføres til næste måned.
- Dansk retAftalen er underlagt dansk ret med Retten i Aalborg som værneting.
Parterne og aftalen
Aftalen indgås mellem partneren og Spudo ApS, der driver et partnernetværk, hvor annoncører og digitale partnere bringes sammen.
Spudo ApSCVR-nr. 40156518 · Momsnr. DK40156518
Ladegårdsgade 4, 1. sal
9000 Aalborg
Danmark
Spudo indgår kun aftaler med virksomheder, foreninger og andre juridiske enheder, hvis ejere er fyldt 18 år. Privatpersoner kan ikke blive partnere. Spudo samarbejder heller ikke med virksomheder i lande, som vores bank ikke kan gennemføre betalinger til.
Partneren tilmelder sig via Spudos platform på spudo.everflowclient.io og accepterer disse vilkår ved registreringen. Aftalen træder i kraft, når Spudo har godkendt partneren, og gælder, indtil den ophører efter punktet om varighed og ophør.
Spudo kan frit godkende eller afvise en ansøgning og er ikke forpligtet til at begrunde et afslag.
Definitioner
Kommissionsmodeller
Kommissionen for den enkelte kampagne fremgår af platformen. Vi arbejder med fire modeller:
En fast kommission, når partneren har leveret en bruger, der har oprettet sig hos annoncøren.
En fast kommission, når brugeren har oprettet sig og gennemført sit første køb eller sin første indbetaling.
En procentdel af den omsætning, annoncøren har på de kunder, partneren har leveret.
En fast kommission pr. lead eller kunde kombineret med en procentdel af omsætningen.
Spudos forpligtelser
Spudo sørger for:
- Drift af platformen og adgang til de tjenester, aftalen omfatter
- Løbende statistik over klik, tilmeldinger, nye kunder og optjent kommission
- Trackinglinks, bannere, logoer og retningslinjer for markedsføringen
- Information om nye kampagner og deres betingelser
- Support og en fast kontaktperson
- Udbetaling af godkendt kommission efter betalingsvilkårene
Opstår der tekniske fejl uden for Spudos kontrol, fx nedbrud hos en internetudbyder eller fejl i tracking hos en annoncør, giver vi partneren besked og arbejder på at løse problemet hurtigst muligt. Sådanne fejl giver ikke partneren krav på kompensation.
Kommissionen i platformen er foreløbig, indtil annoncøren har godkendt resultaterne. Kun godkendt kommission udbetales.
Partnerens forpligtelser
Partneren skal:
- Bruge Spudos trackinglinks i al markedsføring og ikke ændre deres udseende, placering eller funktion
- Have Spudos godkendelse, før en kampagne markedsføres
- Overholde lovgivningen i de lande, markedsføringen rettes mod – herunder markedsføringsloven og databeskyttelsesreglerne
- Overholde de særlige regler, der gælder for regulerede brancher som spil
- Have de licenser og tilladelser, partnerens egen virksomhed kræver
- Kun markedsføre på de markeder og i de kanaler, kampagnen er godkendt til
- Undlade at målrette markedsføringen mod personer under den lovlige alder for produktet
- Holde virksomheds- og bankoplysninger på kontoen opdaterede
Partneren har selv ansvaret for, at den har ret til at markedsføre annoncørens produkter i de anvendte kanaler og på de valgte markeder.
Markedsføring, der kræver godkendelse eller er forbudt
Kun med Spudos skriftlige godkendelse:
- E-mailmarkedsføring
- SMS-markedsføring
- Brand bidding – bud på annoncørens varemærke som søgeord
- Incitamenter eller belønninger til brugere
Er e-mail eller SMS godkendt, må der kun sendes til modtagere, der har givet et forudgående samtykke, jf. markedsføringslovens § 10, og hver besked skal indeholde en tydelig mulighed for afmelding.
Altid forbudt:
- Brug af kendte personer i markedsføringen
- Købte, lejede eller høstede e-mail- og SMS-lister
- Spam og uanmodede henvendelser
- Vildledende budskaber, skjulte redirects og falske anbefalinger
- Markedsføring rettet mod mindreårige
- Beskeder uden mulighed for afmelding
Svindel, klager og overtrædelser
Svindel er strengt forbudt. Som svindel anses enhver handling, der har til formål at opnå en uberettiget gevinst – fx falske tilmeldinger, chargebacks, misbrug af bonusser, uautoriserede incitamenter eller manipulation af tracking.
Resultater, der skyldes svindel eller markedsføring i strid med disse vilkår, udløser ikke kommission.
Ved mistanke om svindel eller ved klager fra en annoncør kan Spudo lukke trackinglinket uden varsel.
Spudo kan tilbageholde kommissionen på kontoen, mens forholdet undersøges.
Konstateres der svindel, ophæves aftalen straks og uden kompensation.
Spudo kan kræve uberettiget udbetalt kommission tilbage og forfølge kravet retligt.
Afregning og betaling
Optjent kommission fremgår af platformen under Reporting.
Partneren kan vælge automatisk betaling til de bankoplysninger, der er registreret på kontoen, eller sende en faktura til invoice@spudo.com fra den e-mailadresse, kontoen er oprettet med.
Kommission under 500 EUR udbetales ikke, men overføres til den følgende måned. Partneren har ansvaret for, at bankoplysningerne er korrekte, og Spudo hæfter ikke for betalinger, der går tabt på grund af forkerte eller lukkede konti.
Partnere, der er etableret i EU, skal oplyse et gyldigt momsnummer og den dokumentation, momsreglerne kræver. Handel mellem momsregistrerede virksomheder i forskellige EU-lande afregnes efter reglerne om omvendt betalingspligt.
Ændring af kontooplysninger
Vil partneren ændre oplysninger på kontoen, skal det ske skriftligt fra den e-mailadresse, kontoen er oprettet med. Ændringer i betalingsoplysninger kan kræve en ny kontrol, før der udbetales.
Ansvar
Partneren markedsfører for egen regning og risiko og har alene ansvaret for indholdet, lovligheden og metoderne i sin markedsføring.
Spudo er ikke ansvarlig for:
- Indirekte tab og følgeskader
- Driftstab, tabt omsætning og tabt fortjeneste
- Tab eller beskadigelse af data
- Partnerens overtrædelse af markedsføringsregler
Ansvarsbegrænsningen gælder ikke, hvis tabet skyldes Spudos forsæt eller grov uagtsomhed.
Partneren skal holde Spudo skadesløs for krav, bøder og omkostninger, der skyldes partnerens ulovlige markedsføring, urigtige oplysninger eller anden misligholdelse af aftalen.
Persondata
Hver part er selvstændigt dataansvarlig for sin egen behandling af personoplysninger. Partneren skal have et gyldigt behandlingsgrundlag – og et gyldigt samtykke, hvor det kræves – for de oplysninger, der bruges i markedsføringen, og skal kunne dokumentere det over for Spudo.
Force majeure
Ingen af parterne er ansvarlige for manglende eller forsinket opfyldelse, der skyldes forhold uden for partens kontrol, fx naturkatastrofer, krig, strejke, myndighedsindgreb eller ændret lovgivning. Aftalen er suspenderet, så længe forholdet varer, og den part, der påberåber sig force majeure, skal straks give den anden part besked.
Varighed og ophør
Aftalen løber, indtil den opsiges eller ophæves.
Spudo kan ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning ved skriftlig besked, hvis partneren misligholder sine forpligtelser.
Spudo kan opsige aftalen uden begrundelse med 48 dages varsel. Partneren kan opsige aftalen ved skriftlig besked til Spudo.
En konto uden aktivitet kan blive lukket. Udestående kommission på en inaktiv konto bortfalder ved lukningen.
Når aftalen ophører, skal partneren straks stoppe brugen af platformen, trackinglinks og annoncørernes marketingmateriale.
Ændringer og overdragelse
Spudo kan ændre vilkårene. Væsentlige ændringer varsles på e-mail eller i platformen, og fortsat brug af platformen efter varslet betragtes som accept af de nye vilkår.
Spudo kan overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter aftalen til et andet selskab. Partneren kan ikke overdrage aftalen uden Spudos skriftlige samtykke.
Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret. Enhver tvist, der udspringer af aftalen, afgøres ved de danske domstole med Retten i Aalborg som første instans.
Kontakt
Har du spørgsmål til vilkårene, er du velkommen til at kontakte os. Fakturaer sendes til invoice@spudo.com.
Ladegårdsgade 4, 1. sal
9000 Aalborg
Klar til at vokse?
Fortæl os om dit brand eller din trafik, så finder vi den rigtige løsning sammen.